Læs også disse blogindlæg

Vil du kende hemmeligheden bag fantastiske personaleledere?

Annette Omøe - Idé-generator, HR Caseforum
02-09-2016
Tags:  Ledelse, Future trends, Performance Management, Motivation & arbejdsglæde, Employer branding

Her er de 7 trin, som gør dig til dén leder, som alle gerne vil arbejde for, og som virksomhederne kæmper om.

Jeg har arbejdet med ledelse og personaleledere i over 20 år.
Min erfaring er, at 7 ting kendetegner fantastiske ledere, og dem får du her – samlet i Ledelseshjulet.

 


Hvorfor er det vigtigt?

Fantastiske personaleledere skaber fantastiske resultater, fordi de:

·        Giver medarbejderne de bedste muligheder for at lave gode resultater

·        Motiverer deres medarbejdere, så de har lyst til at engagere sig 100%

·        Fastholder det rigtige team – og skaber highperformance teams
 

Og udfra de resultater, som dé fantastiske ledere, som jeg kender, skaber, véd jeg, at det virker.

Du får her en introduktion til de 7 trin, men det er jo ikke gjort ved det.
Vi uddyber og giver yderligere input til hvert enkelt punkt med undersøgelser, links, interviews m.v. i en artikelserie, der løber indtil foråret. Du kan allerede tilmelde dig den her.

 

De 7 trin i Ledelseshjulet er:

1. Din egen tilstand

Ligesom du bliver påvirket af andre, påvirker dit energi-niveau, overskud og din selvtillid både din adfærd og dine handlinger – og dermed dine medarbejdere.

Grundlaget for fantastisk ledelse er, at du skal være bevidst om, hvordan du påvirker andre – og om du er tydelig nok.

Når du er bevidst om og kan styre din tilstand i enhver situation, bliver effekten af din ledelse drastisk forøget.

Du opnår følgeskab i din ledelse.

 

2. Ægte interesse

Vi er alle sociale væsner og dybt afhængige af, at tilhøre et fællesskab.

Den bedste måde, som du får dine medarbejdere til at føle sig som en del af flokken er, ved at vise dem respekt, være imødekommende, empatisk, give dig tid til at lytte – rigtigt!

Giv dem også konstruktiv feedback – anerkende dét, som de gør godt og italesætte dét, som de kan gøre anderledes eller endnu bedre.

Vis dem dit menneskelige ansigt.

 

3. Tryghed & tillid

Tillid er altafgørende for at skabe og fastholde den gode relation til din medarbejder.

Din medarbejder skal opleve, at du som leder vil ham/hende det bedste.
Du kæmper deres sag, når det er nødvendigt, og du har så stort et overblik, at du med sikker hånd kan prioritere og dermed dosere opgaverne, så de kan løses tilfredsstillende ift. arbejdstid, udviklingsbehov og helbred.

Medarbejderen skal føle sig tryg.

 

4. Troværdighed

Walk the talk.

Du skal gå foran med et godt eksempel og vise, at du er ærlig, har en sund moral og et stærkt værdisæt.

For at få dine medarbejdere til at følge dig, skal du sende de samme signaler ift. hvad du vil, hvad du siger, og hvad du gør.

 

5. Klart formål

For at lykkes, skal du have et klare mål, som andre har lyst til at følge.

Det skal give mening.

Vidste du, at 42% af danskernes arbejdsglæde afhænger af, om de oplever, at deres indsats giver mening?

Med et tydeligt mål kan dine medarbejdere se, hvor I skal hen og hvorfor – og hvilken forskel, som de bidrager med.

 

6. Tydelig kommunikation

Tydelighed er alfa og omega.
Det skal være klart for medarbejderne, hvad deres succeskriterier er.

Dine budskaber skal være de samme om det er 1:1, via e-mails, intranet eller sociale medier.

Og få afstemt forventningerne og hvordan det skal præsenteres, INDEN du forlader dit næste ledermøde, for det er vigtigt, at alle ledere sender de samme budskaber.

 

7. Engagement

Hvad motiverer dig selv bedst?
Sandsynligvis at du bliver inddraget i løsningerne, får ansvar, laver din egen planlægning, og at I er flere, der fejrer dine succeser.

Sådan har dine medarbejderne det også.

Så informer, involver og få dem til at komme med bud på løsningerne.

Slip tøjlerne og sæt dine medarbejdere fri til at løse deres opgaver bedst muligt.

Dine medarbejdere bliver engageret, yder deres bedste, er effektive og selvkørende.
Sammen opnår I fantastiske resultater.

Og de kunne ikke drømme om, at søge andre steder hen.

 

Og det virker

Så hvis du vil være en fantastisk leder, som andre vil kappes om at komme til at følge, så skal du kunne styre din egen tilstand, være tydelig og vise dit menneskelige ansigt.

Og vil det påvirke dine resultater?

JA – de danske virksomheder, der har det største overskud, er også dem, der satser mest på god ledelse. (Kilde: Eriksson & Smith, Aarhus Universitet, 2015)

 

Rigtig god fornøjelse!

Annette Omøe, HR Caseforum

 

PS:
Genkender du nogen af udfordringerne på de enkelte trin, og har du lyst til at få gjort noget ved det nu – enten for dig eller din ledergruppe, så kontakt os, så vi kan lave en plan for, hvordan du bedst kommer videre.

Du kan også læse om eet af vores kurser, hvor vi bl.a. bruger heste til at give prompte og ufiltreret feedback på din tilstand og tydelighed: Tydelig kommunikation skaber øget følgeskab og bedre resultater

 

PPS:

Vil du have flere relevante input til, hvordan du bliver en endnu bedre leder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev med både artikelserien, der uddyber hvert af de 7 trin med undersøgelser, cases, links, interviews m.v., samt trend & tendenser indenfor HR og ledelse.

 

 

Ledelseshjulet og træningen i at mestre trinnene er blevet til i et samarbejde mellem EquiNord og HR Caseforum.

Og hvem er vi?

Karen Ørbæk Abildgaard

Karen er Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet.
Hun står bag EquiNord, der arbejder med hesteassisteret læring (HAL).

Hun har haft islandske heste, siden hun var barn, og har stor praktisk erfaring med både ridning, avl og horsemanship.

Endelig er hun NLP Business Practitioner og certificeret i personprofilen People Tools.

 

Annette Fabild Omøe

Annette er idé-generator og stifter af HR Caseforum.
Hun har i over 20 år arbejdet med leder-, medarbejder- og organisationsudvikling både som HR Manager og driftschef i større internationale virksomheder, og som selvstændig ledelsesrådgiver.

Annettes drivkraft er, at hjælpe mennesker til at opnå stærke resultater.
Hun træner og udvikler ledere med personaleansvar, rådgiver CEO’s & HR chefer, og hjælper opsagte medarbejdere med at lande deres drømmes job.
Endelig driver hun et sparringsforum for HR-chefer og holder foredrag.

 

Læs også disse blogindlæg

Log ind for at kommentere Kommentarer

Vil du læse HR nyheder eller se, hvad andre har gjort for at få succes med der HR-initiativer
Få sparring på dine
HR-initiativer
og skab endnu bedre resultater

Kontakt mig allerede idag
Tlf: 40 91 65 00
afo@hrcaseforum.dk


GRATIS
Nyhedsbrev med
Trends & Tendenser
om HR og ledelse
 
Netværk for
HR-ansvarlige
 
* Få andres metoder, der virker
* HR Læringsnetværk - Jylland
* Deltag i debatten på LinkedIn
* Få "Trends og Tendenser"
   om HR og ledelse
 

Vi skaber
målbare resultater
gennem mennesker

Spar tid og
få bedre
HR-resultater 


Byg videre på andres HR-erfaringer.


Drejebøger og filer
- lige til at downloade



Tilmeld dig nu

Videns-ambassadører:

ambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassador

Del bl.a. viden med