Læs også disse blogindlæg

Når din tilstand skaber følgere

Karen Ørbæk Abildgaard - Ejer, EquiNord
31-03-2017
Tags:  Ledelse, Motivation & arbejdsglæde, Læring & udvikling

GENVEJEN TIL SUCCES

Graden af succes i alt, hvad du gør som leder, afhænger af HVORDAN du gør det, og ikke så meget af, hvad du gør.

En dygtig, resultatskabende leder skal være god til at motivere, vække vores passion og inspirere os til at yde vores bedste – i alle situationer og for alle medarbejdere.
Det lyder måske enkelt, men det kræver bl.a., at du som leder har selvindsigt og overskud til at vide, dels hvordan din egen tilstand i øjeblikket og dels hvilken tilstand og adfærd, der passer bedst til situationen.

Hemmeligheden er nemlig, at når du er bevidst om din egen tilstand, og du er i stand til at finde ind til den tilstand, der er mest gavnlig for situationen, kan du skabe de resultater og reaktioner, som du ønsker.

Derfor er tilstand den grundlæggende faktorer, der kendetegner fantastiske ledere.

Situationsbestemt adfærd

Vi har alle nogle adfærdsmæssige præferencer, som bestemmer hvordan vi reagerer i forskellige situationer. Med øget bevidsthed og træning kan du lære at styre din tilstand og din adfærd, således det ikke er overladt til tilfældigheder, hvordan du agerer overfor f.eks. dine medarbejdere.

Her ser du skalaen med de modsatrettede tilstande, der har mest indflydelse på din adfærd, og som derfor også påvirker din kommunikation og dine resultater.

Procesorienteret – Resultatorienteret

De fleste mennesker har tendens til enten at være procesorienteret eller resultatorienteret. De procesorienterede fokuserer på samarbejde, kreativitet og dialog. De resultatorienterede fokuserer i højere grad på målet og resultatet, for dem handler det om at være bedst og hurtigst.

Både resultater og processer er vigtige, og som leder er det vigtigt, at du kan fornemme, hvornår der er behov for at fokusere på det ene eller det andet. Nogle gange er det en god idé at være i processen, sørge for at alle bliver hørt og sikre dig, at alle medarbejdere føler sig inddraget – andre gange må du fokusere på resultaterne og økonomien.

 

Fleksibel – Viljefast

Som leder skal du være fleksibel og forandringsparat. Du skal kunne navigere i en verden med forskellige medarbejdere, der alle skal føle at de har indflydelse, og du skal være åben for idéer og nye tiltag. Andre gange skal du være viljefast, du skal skære igennem og sætte en klar retning og et tydeligt mål.

Det er vigtigt, at du som leder er trænet i at fornemme, hvornår du skal gøre det ene fremfor det andet, da en uhensigtsmæssig tilstand kan gøre, at du virker enten usikker eller stædig, hvilket kan have negativ indflydelse på medarbejdernes motivation.

 

Introvert – Ekstrovert

Vi er enten introverte eller ekstroverte i højere eller mindre grad – det hænger sammen med om man henter sin energi for sig selv, eller i selskab med andre mennesker. Introverte mennesker kan i nogle tilfælde være svære for andre mennesker at aflæse, da de har tendens til at tænke mere, end de taler. Omvendt kan ekstroverte mennesker virke opfarende eller overfladiske, fordi de nogle gange kommer til at tale, før de tænker.

Er du som leder introvert, er det vigtigt, at du øver dig i nogle gange at være mere udadvendt, da nogle situationer kræver det, for at du opnår gode resultater. Er du som leder ekstrovert skal du være bevidst om at nogle situationer kræver, at du opretholder lidt mere facade, og sørger for, at du er mere afdæmpet.

 

Rolig – Energisk

Det er en fordel hvis du er god til at skifte mellem at være helt rolig, empatisk og lyttende og at være energisk, motiverende og igangsættende. Afhængig af den enkelte medarbejder og den enkelte situation, må du kunne skrue op og ned for dit energiniveau. Hvis du er i en tilstand, der påvirker din energi, så den ikke passer til situationen, risikerer du at virke stresset, forhastet, træt eller ligeglad overfor dine medarbejdere.

 

Skab endnu bedre resultater

Vil du også skabe endnu bedre resultater, kan bevidsthed om din tilstand måske gøre forskellen. Ring eller skriv og hør mere. Karen Ørbæk Abildgaard, tlf.: 30296543, mail: karen@equinord.dk – eller læs mere på hjemmesiderne: www.equinord.dk eller www.hrcaseforum.dk.

Og hvem er vi?

Annette Fabild Omøe

Annette er idé-generator og stifter af HR Caseforum.
Hun har i over 20 år arbejdet med leder-, medarbejder- og organisationsudvikling både som HR Manager og driftschef i større internationale virksomheder, og som selvstændig ledelsesrådgiver.

Annettes drivkraft er, at hjælpe mennesker til at opnå stærke resultater.
Hun træner og udvikler ledere med personaleansvar, rådgiver CEO’s & HR chefer, og hjælper opsagte medarbejdere med at lande deres drømmejob.
Endelig driver hun et sparringsforum for HR-chefer og holder foredrag.

Karen Ørbæk Abildgaard

Karen er Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet.
Hun står bag EquiNord, der arbejder med hesteassisteret læring (HAL).

Hun har haft islandske heste, siden hun var barn, og har stor praktisk erfaring med både ridning, avl og horsemanship. Endelig er hun NLP Business Practitioner og certificeret i personprofilen People Tools.

 

 

 

 

Læs også disse blogindlæg

Log ind for at kommentere Kommentarer

Vil du læse HR nyheder eller se, hvad andre har gjort for at få succes med der HR-initiativer
Få sparring på dine
HR-initiativer
og skab endnu bedre resultater

Kontakt mig allerede idag
Tlf: 40 91 65 00
afo@hrcaseforum.dk


GRATIS
Nyhedsbrev med
Trends & Tendenser
om HR og ledelse
 
Netværk for
HR-ansvarlige
 
* Få andres metoder, der virker
* HR Læringsnetværk - Jylland
* Deltag i debatten på LinkedIn
* Få "Trends og Tendenser"
   om HR og ledelse
 

Vi skaber
målbare resultater
gennem mennesker

Spar tid og
få bedre
HR-resultater 


Byg videre på andres HR-erfaringer.


Drejebøger og filer
- lige til at downloade



Tilmeld dig nu

Videns-ambassadører:

ambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassadorambassador