Første gang jeg hørte Niels Laulund sige sådan, lod jeg mig voldsomt provokere – ”man kan jo ikke bare beslutte, at man vil vinde”. Niels Laulund var med til at vinde olympisk guld med guldfireren ved OL i Atlanta 1996, så han havde selvfølgelig en vis gennemslagskraft, men alligevel.
Det var heller ikke DET, manden sagde.
Han sagde, at TOPpræstationer – ikke resultater – kan planlægges!
Konkurrenterne vil altid arbejde mod de samme resultater – det er præstationen hen mod resultaterne vi er herrer over. Vise ord. Niels Laulund er direktør for Netværk Danmark i dag. Jeg var på kursus hos ham, da han havde OlymPeak, tilbage i 2001, og han er en af de få kursusholdere, der har givet mig værktøjer, som jeg stadig bruger flittigt her 13 år senere (det er mere, end man kan sige om rigtigt mange af mine kursusmapper gennem tiden).
Virksomheder i dag ønsker dygtige medarbejdere, der toppræsterer, og vi pøser store summer i kompetenceudvikling. Jeg hørte for nyligt på et HR-seminar, at over 80% af al strategisk kompetenceudvikling er spildt, blandt andet fordi vi ikke få det omsat til ny adfærd, når vi kommer tilbage til virksomheden. Det er da tankevækkende.
For mit eget vedkommende blev øvelsen med at afdække mit toppræstationsmønster en øjenåbner af de helt store, og det har i høj grad været med til at udvikle og forme mig som leder. Så snart jeg blev bevidst om præcist, hvad det var for egenskaber og hvilken adfærd, jeg trak på, når jeg lykkedes, blev det lettere at lykkes! Det blev også lettere at spotte, hvornår forudsætningerne ikke var på plads og handle på det – og SÅ lykkes.
De vise sten i forhold til systematisk at anvende værktøjet i talent-, leder-, og teamudvikling har jeg endnu ikke fundet, men de efterhånden mange gange, hvor jeg har hjulpet en medarbejder, et team eller min afdeling med at afdække deres toppræstationsmønster, har det hver gang haft stor værdi – og også resulteret i ændret adfærd efterfølgende. Måske fordi bare det at afdække præcist, hvorfor man lykkes automatisk motiverer til at ville lykkes endnu mere? Jeg tror ikke det er så simpelt – men jeg tror, der er en sandhed i det. Vi kan alle sammen godt lide at lykkes og bevidstheden om, at vi godt kan, og hvad vi gør, når vi kan, er et rigtigt godt sted at starte. Så er hjernen med.
Hvis vi skal sikre knivskarp og bevidst brug af vore toppræstationsmønstre, så skal hjertet også med. Der kommer først virkelig kraft bag, når der indtræder en ægte og fuldkommen overbevisning om at mønsteret er der – og virker. Jeg erkender, at vejen hen til den overbevisning for mange kan være hård, men her vil HR virkelig kunne gøre en forskel ved at understøtte processen.
Jeg har brugt det meget konsekvent og med positiv effekt i min sparring med specielt ledere og nøglemedarbejdere, hvis de har stået i vanskelige dilemmaer og med svære opgaver. Det virker hver gang. Jeg har erfaret, at det er en god ide at afklare egne værdier først – jo mere bevidst man er om sine værdier, jo lettere er det vælge til og fra, jo lettere er det at hvile i sine beslutninger og stå ved dem. Og så oplever jeg gang på gang, at der er en direkte sammenhæng mellem værdier og toppræstationsmønster. Jo flere gange, vi tager fat i toppræstationsmønsteret, og jo flere gange, de anvender det, jo mere bevidste og overbeviste oplever jeg mine medarbejdere og ledere.
Reelt kan toppræstationsmønstre afdækkes for hvad som helst: ledere, medarbejdere, teams, afdelinger, hele organisationer eller opgaver og projekter for den sags skyld. Det handler helt basalt om at have fokus på at afdække, hvad det er der virker og så gøre mere af det. Jeg tror stadig mange brancher og virksomheder har en udpræget fejlfinderkultur: vi konstaterer, hvad vi gør skidt, forkert eller mindre godt og så retter vi det.
Ikke hermed sagt, at vi ikke skal rette det, der ikke fungerer – det handler i højere grad om, at det mindset, vi styrer efter, er præget af en succesfinderkultur – først og fremmest.
Prøv engang at forestille dig, hvad der ville ske, hvis endnu flere, kunne gøre endnu mere, endnu bedre, af det bedste de allerede gør……
Det kræver vedholdenhed på den lange bane – og det kræver kontinuerlig opfølgning. Der er ligeså mange forskellige toppræstationsmønstre, som der er medarbejdere, og det kan variere voldsomt fra salgsafdelingen til økonomiafdelingen, men har vi råd til at lade være, tænker jeg?
Jeg tror på, at ved at starte med at kompetenceudvikle den enkelte medarbejder, den enkelte leder, det enkelte team, så de er bevidste – og overbeviste – om deres eget TOPpræstationsmønster og hjælpe dem til at handle ud fra den bevidsthed, så baner vi vejen for at kunne skabe en reel succesfinderkultur i vores virksomheder.
Hvad tænker du ? Er vi gode nok i HR til at løfte vore medarbejdere og få dem til at toppræstere ? kender du dit eget toppræstationsmønster ? har du erfaringer med, at anvende det i leder-, talent- eller organisationsudvikling ? eller er et bare sådan noget, der hører elitesporten til ? Har du eventuelt en case, du vil dele, så vi bliver endnu flere, der kan gøre endnu mere, endnu bedre ? Hvad tænker du ?
