FRIRUM
– uforpligtende online sparringsforum
for skarpe HR-chefer

Oplæg og sparring omkring om aktuelle HR-emner
Inspiration, praktiske erfaringer, netværk

 

 

 

 

Vær med i et uforpligtende online sparringsforum for HR-chefer, hvor vi deler erfaringer og gode ideer om aktuelle emner:

 

Sådan foregår det:

Omdrejningspunktet for alle møderne er et aktuelt tema indenfor HR og ledelsesområdet, som vi gerne vil dele erfaringer med – et spadestik dybere.

Hvert møde starter med en ultrakort præsentationsrunde, hvorefter der kommer en oplægsholder med en særlig vinkel til emnet.
Så fortsætter vi med sparring i 3- 4 pers. grupper, og det hele slutter med, at vi samler alle guldkornene til sidst

Efter mødet får alle deltagerne også et katalog med alle vores fælles ideer og metoder – så det er let at huske og lige til at plukke i – selv når mødet kommer lidt på afstand.

Alle møder foregår online og varer 3 timer.

 

Deltagere:

Målet er, at sparringen bliver fortrolig og dybdegående, så alle får maksimalt udbytte.
Derfor er der kun max. 12 deltagere hver gang.

Kriteriet for at deltage er, at du har daglig praktisk berøring med emnet og sidder f.eks. som HR-chef eller lign. i en offentlig eller privat virksomhed.

Derudover skal du være skarp og have lyst til aktivt at dele dine erfaringer, så andre kan lære af dem.
Derfor er der også lidt forberedelse inden mødet.
På dén måde får du nemlig også mest ud af det selv 😊

GDPR:
Til selve onlinemødet bliver din mailadresse delt med de øvrige deltagere. (Så kan I også lettere holde kontakten, hvis I får lyst til at fortsætte snakken efterfølgende.)

 

Pris:

Det koster 395 kr.  pr. gang excl. moms at være med, og pengene går til facilitering og en gave til oplægsholderen.

Det primære formål er nemlig at dele god viden.

 

Tilmelding:

Der er ingen binding ift. et fast antal møder, så du kan frit nøjes med at deltage i de møder, hvor emnet er relevant for dig.

Det kræver aktiv tilmelding hver gang og er først til mølle – og er du på FRIRUMS-listen, får du invitationen før alle andre.

 


Tidligere møder:

Hvordan bruger vi AI/ChatGPT i HR?

Hvordan bruger du – i praksis – AI/ChatGPT (din nye superassistent) i din HR-afdelingen, så du hurtigere og lettere opnår de resultater, som du drømmer om?

AI/ ChatGPT er kunstig intelligens, der kan revolutionere vores arbejdsmetoder og spare enormt meget tid – hvis vi ellers véd hvordan…

Din nye personlige HR-assistent kan f.eks. hjælpe dig med at skrive jobannoncer, der tiltrækker de bedste kandidater, give inputs til din markedsføringsstrategi incl. tekst til din employer branding eller lave sjove og kreative teambuildingsaktiviteter – og alt sammen på rekordtid.

Men hvilke oplagte opgaver indenfor HR-paletten kan AI/ ChatGPT egentlig os hjælp med – og hvordan gør vi i praksis?

 

Dagens indlægsholder er VP People, Love & Culture ved Umbraco Christian Tvede, der er kendt for sin nysgerrighed og utraditionelle take på HR-opgaverne.
Han deler praktiske eksempler ift. hvordan de bruger AI/ ChatGPT i hans HR-afdeling – og du får tips og tricks til, hvordan du selv kan komme i gang – eller videre i din egen HR-afdeling.
For som han siger: “Selv erfarne HR folk kan få glæde af ny inspiration”

 

Sparringsmødet er målrettet dig som HR-chef, HR-partner m.v., der måske har leget lidt med ChatGPT, Bing eller Bard ift. dine HR-opgaver – og som har lyst til at få inspiration og dele dine konkrete erfaringer ift. hvad der virker i forskellige situationer.

Målet er, at vi inspirerer hinanden, så det bliver hurtigere og lettere at bruge de nye muligheder, så de reelt gør en positiv forskel i vores arbejdsdag.

Deltagerne sagde efterfølgende om deres udbytte af dette sparringsmøde:


Jeg går herfra mig følelsen af at have set lyset i form af ChatGPT’s potential i tidsoptimering, så jeg kan fokusere på det, der giver mig energi og på arbejdet med menneskerne og ikke processerne.

Jeg er også meget konstruktiv kritisk og skeptisk for outputtet, og hvor det kommer fra.


En spændende ny verden, med uanede muligheder, for “optimering”.
Jeg vil i den kommende tid se på forskellige områder hvor ChatGPT med fordel kan bruges, såvel professionelt og i det private.

FRIRUM er en god måde at mødes med andre, der sidder i samme positioner som én selv, samt den vidensdeling, der er – SUPER


Jeg er blevet inspireret og vil give videre til mine andre kollegaer.
Vi ansætter mange hundrede om året, så lidt tidsbesparelse per rekruttering vil give os tid til noget af alt det, vi ikke når.

Vi vil gerne gøre det nemt for kollegaerne, så tak for gode beskrivelser i, hvordan man gør.


Tidligere møder:

Sådan kommer du godt fra start med din Employee Advocacy-indsats

Nye medarbejdere tiltrækkes af fantastiske arbejdspladser, hvor det er udviklende, trygt og sjovt at arbejde.

Og hvem andre end de nuværende ansatte er mon bedre til at fortælle de gode historier om virksomheden troværdigt?

Det drejer sig om Employee Advocacy  og om, hvordan ledere og medarbejdere kan markedsføre deres arbejdsplads i deres personlige netværk – primært online , men også offline.

 

Dagens indlægsholder er Antje Bautrup Christensen, der har indgående erfaring med sociale medier og Employee Advocacy i store og mellemstore virksomheder. Hun deler ud af sine erfaringer med udgangspunkt i cases, hvor hun har skabt målbare og dokumenterede resultater, herunder styrket virksomhedens positive synlighed, øget antallet af virksomhedens følgere og bidraget til et løft af virksomhedens image.

 

Oplægget er målrettet dig, der står lige på trapperne til at skulle i gang med en EA-indsats, eller dig, der netop er gået i gang og støder på de første forhindringer.

Deltagerne sagde efterfølgende om deres udbytte af dette sparringsmøde:


De tre timer er gået rigtig stærkt, så for mit vedkommende har det været super godt og meget inspirerende.

Det jeg tager med, er hvordan vi får startet på hele opgaven omkring EA, hvor vigtigt det er at vedligeholde et EA-korps, og hvor vigtigt samarbejdet med marketing er.


Enormt givtigt at få input fra flere forskellige virksomheder, med en masse god inspiration til at komme videre med opstart af EA/EB hos os.


Godt mix af indhold; guest speaker vs break out rooms. Det er altid inspirerende at høre, hvordan andre griber samme emne an.

Jeg har i al fald fået nogle andre tanker i forhold til indhold til de næste mange meet ups i vores community.


Tidligere møder:

Pre- og onboarding

Hvad gør “Verdens bedste arbejdsplads” efter kontrakten er underskrevet?

  • Hvad er målet for deres pre- og onboarding?
  • Hvad og hvordan gør de det?
  • Og hvilken forskel gør det?

Alle vil gerne opleves som Verdens bedste arbejdsplads – og på sparringsmødet løfter HR-chef og erhvervspsykolog Anders Pallesen fra Elbek & Vejrup, hvordan de gør tanker til praksis.

Og de har faktisk noget at have det i:
Elbek & Vejrup blev i 2017 kåret som IT-branchens Bedste Arbejdsplads, i 2018 også som Danmarks Bedste Arbejdsplads og i 2019 som Europas Andenbedste Arbejdsplads.


Tidligere møder:

Ansøgerrejsen
– hvilken oplevelse vil du give din ansøger?

Hvad er egentlig det sværeste ved at finde den rigtige kandidat? – altså dén, der også bliver, trives og bidrager – også efter hvedebrødsdagene?

Og hvordan er det mon at skulle søge job hos jer?
Hvad oplever dine ansøgere på rejsen – og hvad kunne du tænke dig, at de oplevede?

Inden vi kommer til selve spørgsmålene, giver Ole Bech-Petersen os et godt indblik i, hvordan de arbejdede med ansøgerrejsen i Danske Bank. Fra den indledende kortlægning, over den ønskede oplevelse og hvilke procesændringer, som det krævede – til hvilke resultater, som de oplevede.


Kunne du tænke dig at blive inviteret med næste gang?

Så skriv til mig på afo@hrcaseforum.dk og tilmeld dig FRIRUMS-listen.

Så du får invitationen, emne, tid og sted – i god tid inden alle andre

 

Og hvorfor så FRIRUM?

Tjo – jeg brænder for at dele god viden indenfor HR og ledelse.

Og jeg har utallige gange oplevet, hvordan en tanke, en idé og en plan er blevet endnu bedre, fordi den er blevet vendt med andre – og måske ovenikøbet nogen, som jeg ikke kendte i forvejen.

Derfor har jeg lavet FRIRUM for HR-chefer, hvor vi kan mødes online – uforpligtende og nemt – og få masser af brugbar viden – og måske ovenikøbet nye bekendskaber, som vi kan lære endnu mere af.

Jeg håber, at du har lyst til at være med 😊