fbpx

Hesteassisteret læring

Tydelig kommunikation skaber øget følgeskab og resultater.

Tydelighed og kommunikation

Som leder er din adfærd og kommunikation afgørende for, om dine medarbejdere trives og udnytter deres fulde potentiale

I samarbejde med EquiNord tilbyde HR Caseforum et unikt læringsrum med direkte feedback på din tydelighed og dit kropssprog via metoden (HAL) heste-assisteret.

Hestene reagerer på dit kropssprog og adfærd, og KUN hvis du er tilstrækkeligt tydelig, vil du opnå hestens følgeskab – det gælder også mennesker.

Udbytte

Individuel træning og prompte feedback på effekten af din non-verbale kommunikation. Mål og handlingsplan for din læring med efterfølgende coaching.

”Kurset adskiller sig væsentligt fra andre lederkurser ved omsætteligheden mellem ledelse i teori og praksis. Jeg er blevet mere tydelig og bevidst i min kommunikation. Hestene reagerer kontant på forskellig taktik, og har givet mig et fysisk anker, som jeg kan trække frem i arbejdet med forskellige mennesketyper.”

Sara Trier, Salgs- og marketingschef, Musikkens Hus

Et kursus kan f.eks. se således ud...

Dag 1
Dig som leder:
Hvordan ser du dig selv som leder – og hvad oplever omverdenen? Fokus på, hvordan du bliver dén leder, som du gerne vil være. Varighed: 1 dag.

Step 2
Ledelse af andre:
Hvordan påvirker du dine omgivelser, og hvad betyder din tydelighed, kommunikation og relationer for, om dine medarbejdere følger dig? Varighed: 1 dag.

Step 3
Personlig sparring:
4,5 timers individuel sparring og opfølgning på dit mål og din udvikling, samt træning i tydelighed med hestene. Varighed: 3 x 1,5 timer.

Målgruppe

Kurset er målrettet dig, der er personaleleder, og ønsker at skabe endnu
bedre resultater gennem dine medarbejdere. Din titel kan være Salgsleder, Økonomichef, HR Manager, Direktør eller noget andet, men du har det direkte ledelsesansvar og tydelighed og kommunikation er nøgleord i dit arbejde.

Kursets indhold

En unik kombination af teori og praksis, hvor du bliver bevidst om, hvilke signaler du i virkeligheden sender. Personlig sparring, så din plan bliver til virkelighed, og du når dit mål.

Muligheder

  • To dage + tre individuelle opfølgninger
  • En dag + en individuel opfølgning
  • En dag som add-on til jeres eksisterende lederuddannelse

Læs mere om, hvad du får ud af de enkelte kurser ved at downloade folderen her.

Praktisk info

Sted: Volstrupvej 41 Godthåb, 9230 Svenstrup.

Deltagerantal: Små hold med 8 – 12 deltagere.

Medbring udetøj efter vejret, da halvdelen af kurset foregår udendørs.

Pris

Kontakt os, så vi kan tilpasse det rigtige kursus til dig.

Obs

Det kræver intet forudgående kendskab til heste at deltage på kurserne. ALLE kan deltage. Vi rider ikke på hestene, men arbejder udelukkende fra jorden.

Kursusledere

Annette Omøe hjælper mennesker med at opnå stærke resultater. Hun står bag HR Caseforum, der deler viden og succesfulde cases indenfor HR, ledelse og sociale medier. Konkret træner hun ledere med personaleansvar, rådgiver CEO’s & HR chefer, og hjælper opsagte medarbejdere med at lande deres drømmes job. Endelig driver hun et læringsnetværk for HR-chefer og holder foredrag.

Karen Ørbæk Abildgaard er Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet. Hun står bag EquiNord, der arbejder med hesteassisteret læring (HAL). Hun har haft islandske heste, siden hun var barn, og har stor praktisk erfaring med både ridning, avl og horsemanship. Endelig er hun NLP Business Practitioner og certificeret i personprofilen People Tools.

Hør nærmere

Vi vil meget gerne fortælle mere om kurset! Og du kan downloade folderen her.