Kollektive opsigelser, hvad skal man, hvad kan man?

Helle Melgaard

Jurist

Result oriented active manager experienced with leadership, change management, employment law and salary negotiations within the private as well as the public sector.

Experienced in developing management foundation and strategy, organisational development related to company strategy. Experienced with more change management projects- and processes primarily focused on handling human reactions to changes. Experience in leadership training of managers.

An expert in employment law and collective agreements and with good knowledge of global mobility issues as well.


Proces, tanker og signaler.

I relation til kollektive opsigelser er det et helt klart lovgivningsgrundlag for, hvornår der er tale om kollektive opsigelser, og som beskriver den proces, man skal igennem i forhold til afholdelse af møder med SU, forhandlinger og orientering til det Regionale Beskæftigelsesråd. Det er vigtigt, at processen følges. Ligesom det er vigtigt, at brevene til medarbejderne indeholder information om, at det regionale Beskæftigelsesråd underrettes om, hvem der er omfattet af den kollektive opsigelsesrunde.

Det er helt essentielt, at indtil listen er endelig og forelagt SU, er der kun tale om påtænkte opsigelser. Det er også dét, der skal fremgå af det føreste brev til Beskæftigelsesrådet, …..
”Grundet X forhold påtænker Virksomhed A/S at opsige….”.

At virksomheden påtænker at opsige et større antal betyder dét, der står: ”påtænker”. Dvs. at en virksomhed ikke kan have en fiks og færdig liste klar til det første SU-møde. Her har man kun overbliks tal med. Det er mellem det første og det andet SU-møde, at der aftales vilkår m.m. som fører til den liste over de personer, der vil komme i betragtning til opsigelse.

Forud for indkaldelse til SU-møde er virksomheden nødt til at have gjort sig overvejelser over, hvor stort et omfang, der cirka bliver tale om, hvad begrundelsen er, hvordan processen skal forløbe, og hvilke tiltag, man vil gøre i forhold til de, der skal opsiges, de tilbageværende kolleger og lederne, der skal gennemføre opsigelserne. Men listerne over de, der skal opsiges må på ingen måde være låste inden processen er kørt igennem.

Som virksomhed kan man overveje at tilbyde diverse tiltag for de opsagte medarbejdere og for lederne. Der kan evt. varieres i tilbuddene afhængig af, om der er tale om timelønnede eller funktionærer.

De opsagte medarbejdere kan f. eks. tilbydes møder med jobcentrene, som finder sted på virksomheden kort efter opsigelserne er effektueret. Ligeledes kan der afholdes workshops for medarbejderne om, hvordan de skal håndtere opsigelsen, hvordan man udarbejder CV og ansøgning, hvordan man udnytter sit netværk m.m. og endelig kan der tilbydes et outplacement forløb.

Ledere, der skal opsige medarbejdere kan tilbydes en workshop med træning i den ”svære samtale”, hvor der er fokus på selve opsigelsessamtalen, håndteringen af reaktionerne og håndteringen af de tilbageblivende medarbejdere samt hvordan hverdagen skal fungere i opsigelsesperioden.

Nogle vil måske mene, at det er meget at sætte i værk, og det er heller ikke uden omkostninger  – og hvordan skal man forklare dét, når begrundelsen for opsigelserne er omkostningsbesparelser?

Men det er typisk set, at det er et rigtig godt signal at sende selvfølgelig til de opsagte – vi tager hånd om dig i denne for dig trælse situation – men også til de tilbageblevne, der ser hvordan de opsagte kolleger behandles, og ved, at hvis det en dag bliver deres tur, så vil de blive hjulpet bedst muligt til at komme videre i deres arbejdsliv.