Hvem sikrer egentlig, at DU bliver endnu skarpere?
Hvornår har du sidst sparret med nogen om DINE udfordringer?
McKinsey har lavet en undersøgelse, der viser, at 70% af alle forandringsprogrammer ikke når i mål – primært pga. manglende medarbejder-opbakning eller dårlig ledelse.
Som ansvarlig for HR-funktionen er det DIN opgave at sikre, at I har en effektiv ledelse, der går foran og skaber arbejdsglæde, kundetilfredshed og økonomiske resultater.

Tænk også på, at når du lykkes med dine arbejdsopgaver, så stiger din arbejdsglæde – og derfor er det værd at kæmpe for, at du lykkes bedst muligt.
Så hvad vil hjælpe dig mest – og give dig det største udbytte?
De 3 vigtigste ting i dine overvejelser
Det vigtigste, som du skal overveje, er:
- Hvad vil du konkret gerne have hjælp eller inspiration til?
- Hvor lang tid vil/kan du bruge på det – og hvornår?
- Og hvilken “metode” vil virke bedst for dig – netværk, sparring, bøger, konferencer m.v.
Overvej om du får størst udbytte ved f.eks. at sparre med en intern eller en ekstern person.
En ekstern person ikke vil være ”hæmmet” af, hvordan I ”plejer” at gøre, og da du ikke har noget på spil overfor personen, vil sparringen giver dig et frirum, hvor det er tilladt at være i tvivl og lege med forskellige ideer og muligheder – inden dine endelige beslutninger træffes.
Kort sagt bliver dine initiativer “syretestet” , og den personlig sparring kan dermed være dét, der gør forskellen på projekter, der lykkes – og projekter, der gennemføres, men hvor effekten udebliver.
Og så foregår det, når du har brug for det.
To-do liste – sådan får du max. udbytte
Sådan sikrer du, at du får nok ud af din inspiration:
1) Forberedelse
- Hvad er det præcist, du gerne vil have hjælp til?
- Hvad er formålet? Hvorfor gør I det?
- Hvilket udbytte/effekt vil du gerne opnå?
- Hvad er svært? m.v.
2) Tid
- Hvorlang tid vil/kan du bruge på det?
- Skal det foregå udenfor virksomheden – eller hos dig, så du sparer transporten?
- Skal det være projekt-specifikt – eller foregå løbende over året?
3) Hvordan skal det foregå? Hvad vil give dig det største udbytte?
- Et formelt netværk med store foredragsholdere?
- En mindre gruppe af HR-folk, som du kender i forvejen?
- 1:1 sparring med 100% fokus på, hvordan du kommer bedst i mål med dine projekter?
4) Find den/de rette sparringspartner(e)
- Det skal være een/nogen, som du har ubegrænset tillid til, og
- Én/nogen som både kan udfordre dig og give dig konkrete ideer og værktøjer til at komme videre
Tag action
Så analysér dit behov – og vælg så dén måde, hvor du får det største kompetence-mæssige udbytte.
I sidste ende er du jo den eneste, der kan sikre, at du holder dig fagligt opdateret – og samtidig igangsætter de rigtige initiativer med den største effekt.