Historien: Hvad gør du, når din måde at søge information på som leder pludselig bliver forældet?
Min historie er en klassisk ledelseshistorie med et twist. Jeg er født og opvokset i Wisconsin i USA, men endte med at flytte til Danmark efter et år som udveklingsstudent på Aalborg Universitet. Gennem mere end 20 år opbyggede jeg en karriere i en stor international virksomhed, hvor jeg endte med at være General Manager i Italien. Det har været en interessant og udfordrende karriere i en stærk konkurrencepræget og kompleks branche.
Jeg havde en travl hverdag fyldt med e-mails, møder og rejser. Der var mange lange arbejdsdage med få muligheder for at løfte blikket og reflektere undervejs. Min branche var en af de første, som blev udfordret af den øgende globalisering, deregulering, digitalisering og ændrede forbrugeradfærd. Nye konkurrenter kom til i løbet af kort tid, som opererede efter helt andre spilleregler og udfordrede vores etablerede forretningsmodel. Jeg oplevede i stigende grad, at verden udviklede sig i en retning, som jeg havde svært ved at forstå og navigere i.
Som mange andre ledere fik jeg mine informationer og formede mit verdensbillede ud fra de klassiske nyhedsmedier som Børsen, The Economist og Financial Times. Men det var pludselig ikke længere tilstrækkeligt. Der var brug for noget mere og noget andet for at kunne træffe kloge beslutninger på et oplyst grundlag end det, jeg fik gennem de etablerede medier. Jeg oplevede også, at mine medarbejderes forventninger til, hvad vi skulle fokusere på og hvordan forandrede sig. Vi var således presset af at have adgang til den rette viden og være i stand til at handle på den.
Det var den ulmende mavefornemmelse, jeg besluttede at handle på i efteråret 2013, da jeg traf beslutningen om at sige mit job op, da min kontrakt udløb. Jeg kunne være fortsat inden for koncernen, men det var et naturligt tidspunkt for mig – halvvejs gennem min karriere og livet – at stoppe op, gøre status og bevæge mig i en ny retning.
På daværende tidspunkt havde jeg ingen idé om, hvor det ville føre mig hen, men jeg havde en ambition om at tage tid ud af kalenderen i et par måneder for ikke blot at afklare min situation men i lige så høj grad lære, hvordan jeg navigerer i en VUCA-verden præget af Volatility (omskiftelighed), Uncertainty (usikkerhed), Complexity (kompleksitet) og Ambiguity (tvetydighed). Jeg havde simpelthen brug for at udfordre mit eget mindset, opbygge nye kompetencer og ændre min adfærd for at kunne begå mig i en ny virkelighed.
Sådan gjorde vi i praksis
Jeg tror på, at livslang læring er afgørende for ikke blot at bare sin markedsværdi på arbejdsmarkedet, men også for leve et interessant og berigende liv. Jeg har tidligere taget en MBA og en certificeret coaching-uddannelse fra Henley Business School samt deltaget i andre kortere lederudviklingsforløb. Mit ønske var således at lægge et ekstra lag til min personlig udvikling, som jeg ikke var i stand til at få andre steder, og som netop tog højde for den nye virkelighed.
Jeg kontaktede Kenneth Mikkelsen og Anners Abild fra FutureShifts, som jeg havde lært at kende gennem mit MBA forløb på Henley Business School. Vi blev enige om i fællesskab, at co-create et skræddersyet forløb, der havde fokus på den nye virkelighed og samtidig tog højde for mine personlige udfordringer.
Udgangspunktet var at skabe klarhed over min situation, værdier og muligheder samt at arbejde med social læring og personlig videnledelse gennem sociale medier. Samtidig fokuserede vi på mit personlige narrativ som en måde, hvorpå jeg kunne indgå i de rette relationer og samtaler med mennesker, som var vigtige for min fremtidige karriere. Endelig skulle der indgå en komponent i forløbet, som klædte mig på til at forstå, hvordan fremtidens ledelse og organisationer ser ud.
Reglerne i det globale erhvervsliv er ændret, så formålet var enkelt sagt at opbygge en adaptiv spilforståelse, som ville sætte mig i stand til at handle klogt på forkant af fremtiden i en verden, hvor landskabet hele tiden ændrer sig.
Fremgangsmåde:
Kenneth og Anners udviklede et seks måneders lederudviklingsforløb – The Leadershift Compass – for mig.
The Leadershift Compass er et framework for ledelses- og organisationsudvikling, der har fire koordinater: Clarity, Mastery, Relevance og Agility. De fire komponenter relaterer til, hvordan vi tænker, lærer, handler og er som både ledere og organisationer. I mit tilfælde fokuserede vi på den individuelle del af kompasset – altså ledelsesudviklingsdelen.
Under hver af de fire komponenter i kompasset arbejdede vi med disse ting:
Clarity
- I forløbet arbejdede vi med at afklare mine værdier inden for tre områder: privat (for mig alene), personligt (i forhold til mine nære relationer) og professionelt (i forhold til mit arbejde). Værdiafklaringen blev siden brugt til at arbejde med de forskellige dilemmaer, jeg som leder og menneske står i, når mine værdier inden for de tre områder støder sammen.
Mastery
- Vi fokuserede på, at jeg primært lærte at bruge fem værktøjer: Feedly, LinkedIn, Twitter, Scoop.it og Slideshare. Efterhånden som vi bevægede os frem, tog vi også værktøjer som eksempelvis Tweetdeck, Tweepi, About.me, Instagram, Facebook og Hootsuite i brug. Da vi gik i gang, var jeg kun aktivt til stede på LinkedIn.
Relevance
- Her fokuserede vi på, at jeg fik skabt klarhed over, hvordan jeg indgår i relationer med andre mennesker professionelt. Vi brugte eksempelvis LinkedIn og Twitter som afsæt til at formulere et klart summary og bio.
Agility
- Her arbejdede vi særligt med, hvordan man som leder kan lytte højere og skaber tillid hos andre. Under denne del handlede det særligt om at forstå, hvordan man skaber en agil, responsiv organisation, der er i stand til at begå sig succesfuldt i fremtiden.
The Leadershift Compass var designet, så jeg skiftevis mødtes med Anders og Kenneth ca. en gang om måneden til 1:1-coachingsessioner i en halv til en hel arbejdsdag ad gangen. Mellem de fysiske møder fik jeg forskellige opgaver, som jeg undervejs fik løbende feedback og sparring på.
Opgaverne var et varieret mix af TED Talks, deltagelse i Tweetups, MOOC, bøger, artikler, webinarer og podcasts, der havde til hensigt at skabe refleksion og eksponere mig for nye måder at lære på. Samtidig indgik der mere krævende øvelser, hvor jeg eksempelvis skulle tegne min livslinje, arbejde med mit personlige narrativ og kortlægge mine værdier. Alle disse øvelser blev siden blev brugt indgående i de individuelle coachingsessioner.
Alle de fire komponenter i kompasset fungerede i et samspil og understøttede hinanden. Når man eksempelvis tager hul på at bruge sociale medier aktivt er det ekstremt værdifuldt og vigtigt at have foretaget en afklaring af ens værdier – eller ens eget why – altså hvad man står for som menneske, og det man ønsker at repræsentere online. Det har også betydning for, hvordan man skaber relationer til andre mennesker.
Herunder vil jeg gå mere i dybden særligt med de to dele, som handler om relevans og om at bruge sociale medier til social læring og personlig videnledelse (Mastery). Det er noget, som optager rigtig mange ledere, og som jeg mener er helt afgørende for at kunne navigere i en VUCA-verden.
Mastery i praksis:
Mastery-delen af kompasset går i al sin enkelhed ud på at lære, at søge, forstå og dele information og viden.
AT SØGE: Handler om at aflære og genlære måden, du filtrerer information på – både gennem dine nyhedskilder og netværk.
AT FORSTÅ: Handler om, hvordan du validerer og reflekterer over den information, som du indtager. Det er her, du gør de informationer, som du indtager, anvendelige for andre ved at lave en syntese mellem informationer, som du senere kan dele med andre.
AT DELE: Handler om, hvordan du arrangerer og præsenterer dine synspunkter og indsigt i relevante netværk og samtaler med andre, som sikrer, at du er social relevant for dit netværk, kunder og samarbejdspartnere.Vi fokuserede fra starten på, at jeg blev introduceret til og fik en grundlæggende forståelse for dynamikkerne i fem værktøjer, som hver har deres styrker inden for at søge, forstå og dele viden:
- Feedly
- Slideshare
- it
Feedly: Sortér den information, du har brug for
I processen lagde vi først vægt på, at jeg fik sat brugbare filtre op til at fange den information, som jeg har brug for i hverdagen. Det gjorde vi særligt gennem Feedly, der er en news aggregator eller RRS reader, som du kan sætte op til at indhente information fra forskellige nyhedskilder i form af etablerede medier, relevante blogs og førende tænkere. Du kan sammenligne det med at kaste et fintmasket net ud i et hav af informationer, som sørger for, at du fanger præcis det, som er aktuelt og brugbart for dig. På dén måde får jeg dén information, som giver mening for mig og gør mig klogere – og som jeg kan videreformidle til andre.
Twitter: Del din viden, og skab dialog globalt
Twitter blev jeg hurtig meget komfortabel med. Twitter kan bruges til at forbinde dig til mennesker globalt, som du aldrig havde drømt om, at du ville tale med. Du kan bruge Twitter til at skabe en dialog med andre mennesker og siden tage den kontakt ud i den virkelig verden ved at sætte fysiske møder op med folk. Nogle af de mest interessante folk, som jeg har mødt, er sket gennem Twitter. Jeg har fx oplevet at være til en konference, hvor jeg tweetede om noget, som affødte, at jeg fik kontakt til de helt rigtige folk. Som amerikaner har jeg også oplevet at skabe kontakt til den amerikanske ambassadør gennem Twitter. Det er relevant for mig, da jeg også er aktiv i Det Amerikanske Handelskammer i Danmark.
Twitter har sin styrke i at være begrænset af de 140 karakterer i et tweet. Som Mark Twain engang sagde: “I didn’t have time to write a short letter, so I wrote a long one instead.” Det kræver med andre ord omtanke at kunne formulere sig i korthed. Twitter er i dag et af mine foretrukne værktøjer. Jeg bruger det både til at søge, forstå og dele information. Jeg oplever, at det som værktøj holder mig opdateret på lige præcis de ting, som jeg har behov for at vide noget om. Det gør mig samtidig i stand til spotte tendenser tidligere og holde mig forbundet med nogle af verdens førende tænkere inden for de områder, som interesserer mig.
Undervejs i programmet blev jeg introduceret til bogen ”Give and Take” (www.giveandtake.com og www.youtube.com/watch?v=1baNQmnRCVw ) skrevet af Wharton-professoren Adam Grant. Vi brugte bogen aktivt til at diskutere, hvorfor det betaler sig at give noget væk til andre og være hjælpsom, som er en gennemgående trend i samfundet netop nu og som forklarer dynamikkerne på sociale medier.
Da jeg var færdig med bogen, anbefalede jeg den på Twitter og inkluderede Adam Grants Twitter-handle (@AdamMGrant) i mit tweet – og i løbet af ½ time havde han reageret ved at retweete min kommentar. Det er en international bestsellerforfatter, det her! Det viser, hvor let det er at skabe en direkte forbindelse til andre, som du for blot få år ikke kunne drømme om. På den måde er verden blevet langt mere forbundet gennem sociale medier.
Scoop.it: Hent historier, som du kan dele online
Scoop.it er et kurateringssite, som giver dig mulighed for at filtrere nyheder og skabe dit eget onlinemagasin af historier, som du kan dele med andre. Det kan også bruges som et præsentationsværktøj til at etablere dig som en troværdig ekspert inden for udvalgte områder som HR, ledelse, marketing eller IT. Jeg har haft stor glæde af det som et værktøj til at opbygge et større følgeskab på sociale medier også ved at tiltrække interessante mennesker til min profil på eksempelvis Twitter.
Slideshare: Lær af andre
Slideshare har jeg særligt brugt til at lære af andre. Det er verdens største portal for deling af præsentationer og ejet af LinkedIn. Her kan du finde præsentationer af ALT, som du kan bruge til ikke blot at blive klogere, men også blive inspireret til at lave din egne præsentationer. På Slideshare kan du følge udvalgte folk, som har relevans for dit arbejde, og få besked, når de uploader nye præsentationer.
LinkedIn: Hvilket professionelt billede af dig selv viser du omverdenen?
LinkedIn var en af de eneste sociale medier, som jeg var til stede på, før vi gik i gang med programmet. Men min profil har ændret sig markant, siden vi startede. Vi har eksempelvis arbejdet med mit eget narrativ i mit LinkedIn summary – altså hvordan jeg præsenterer mig for omverden. Det er altafgørende i en online verden, hvor du hurtigt kan blive dømt inde eller ude baseret på, hvordan du præsenterer dig selv. Det handler om at give andre mennesker et indtryk af, hvad du står for og tror på, så de har nemmere ved at få en fornemmelse af dig som menneske og derved vurdere, om du er relevant for dem at opdyrke en relation med i forretningsøjemed.
Til at illustrere den udvikling, jeg personligt gennemgik, er her et billede af mit LinkedIn summary:
Udformningen af mit summery var ikke blot et spørgsmål om at skrive en ny tekst. Det handlede i endnu højere grad om at definere, hvad jeg står for, min baggrund og mine værdier, og hvad jeg ønskede at arbejde med efter at have opsagt min tidligere stilling.
Ved aktivt at forholde mig til dette og bl.a. tegne en livslinje har jeg været i stand til skabe klarhed over min egen retning i livet fremadrettet. Vi brugte i dette arbejde Simon Sineks gyldne cirkel som udgangspunkt for mit summary. Simon Sinek er forfatter af bogen Start With Why, der handler om, hvordan ledere og virksomheder kan kommunikere klarere ved først at fortælle, hvad de står for, dernæst hvordan de arbejder, og slutteligt hvad de laver. Typisk kommunikerer ledere og organisationer den anden vej rundt.
Det er særligt her, at vi arbejde med relevansdelen i kompasset. For det handler også om positionering og profilering af dig selv. Det lyder lidt negativt, men det drejer sig om at vise omverdenen, hvad du repræsenterer, og være transparent. Når vi i denne mere transparente verden skal arbejde meget mere på tværs, er det også vigtigt, at andre let kan finde ud af, hvad du står for. Den samme øvelse gik vi også igennem med hensyn til min Twitter bio, som i dag ser således ud:
Gode råd til at komme i gang på sociale medier:
Start med at få et overblik over, hvad du er interesseret i, og hvilken type mennesker som du skal følge – din A-liste. Og undersøg, hvilke communities/grupper, som det giver værdi at være en del af.
Så handler det om at systematisere dem, så du bliver mere tryg ved, at dén tid, du bruger på at følge dem, er givet godt ud. En god måde at følge nyhedsstrømmen er også at sætte filtre op, der sorterer hashtags på Twitter inden for de områder, du har interesse i. Gennem hashtags er det også muligt at følge med i konferencer og Tweetup(online chats), selvom du ikke fysisk er tilstede. Find de thought leaders, som er relevante for dig. Det kan være inden for HR, ledelse, psykologi eller marketing. Kunsten er at følge et bredt udsnit af folk, så du ikke kommer til at leve i en filterboble, der blot bekræfter dig i det, du ved allerede.
I Danmark kan du eksempelvis starte med at følge personer som Stine Bosse (@BosseStine), Lars Kolind (@Kolind) eller Kenneth Mikkelsen (@Leadership). De filtrerer tingene for dig, så du får det vigtigste. Og her skal du finde dem, der giver mening for dig. Det kan både være bloggere, forfattere, erhvervsfolk, mediefolk eller politikere.
Jeg oplever en stor forskel, fra da jeg sad i en travl hverdag og ikke helt kunne overskue al dén information, og hvor jeg forsøgte med et par erhvervsaviser og nyhederne på tv. Sådan er det slet ikke længere.
Nu bliver jeg inspireret hele tiden med de ting, der er vigtige for mig. Og det er langt mere overkommeligt.
Faktum er, at vi alle bruger meget tid online. Men vi bruger den ofte ustruktureret og uden mål og mening. Vi surfer måske på BT, tjekker en sportsside, TV2 Nyhederne og så Facebook. Men meget af det tilfører ikke ny værdi eller gør dig klogere eller mere effektiv.
Jeg gjorde det samme, men jeg oplevede, at jeg spildte en masse tid på det. Så jeg besluttede at bruge ½ time om dagen til at finde ud af, hvad der foregår globalt. Undervejs i programmet blev jeg eksempelvis bedt om at fremlægge, hvor jeg typisk fik mine nyheder fra, og hvordan jeg brugte min tid online. Så gennemgik vi det minutiøst og jeg fik derefter input til nye, bedre medier, relevante folk, jeg kunne følge, og blogs, jeg burde følge med i. Det har virkelig gjort en forskel for mig. Jeg oplever, at jeg nu får en sund informationsdiæt, der holder mig i god form.
Hvis jeg ikke havde gjort noget ved det, ville mit frustrationsniveau bare være steget. For der er rigeligt at forholde sig til i forvejen ift. det, der foregår med ens kunder, i ens virksomhed og branche.
Sådan gør jeg i dag:
Undervejs i de seks måneder, som programmet varede, brugte jeg et par timer på sociale medier om dagen spredt ud over dagen. Det var vigtigt for mig for at blive god til det, få opbygget en rutine og sat de rigtige kanaler op.
I dag læser jeg Børsen, New York Times m.v. om morgenen og bruger så 30-45 minutter på at scanne sociale medier. Ud fra dét udvælger jeg et par ting, som jeg vil dele med mit netværk, fx via Twitter, LinkedIn eller Scoop.it. Og det er det – slut på social media. Jeg gør det om morgenen og igen i løbet af eftermiddagen som en pause.
Du kan bruge timer på det og fuldstændig forsvinde i det. Du er nødt til at begrænse det og sætte en tidsgrænse på det. Det er klart, at det for nogle er en del af deres job, men jeg har også andet, som jeg skal nå. Alle har ansvar for at finde ud af det her – for ellers drukner du og bliver glemt.
Vigtigste fokuspunkter ift. succes
Det vigtigste er, at man sætter struktur på det og afsætter god tid af til at lære det.
Mange mennesker spørger mig om, hvor lang tid jeg bruger på sociale medier. Og om hvordan jeg finder tid til det. For mig har det ikke været et spørgsmål om at skulle finde ny tid, men om at bruge min tid meget mere hensigtsmæssigt og strategisk gennem en intelligent brug af sociale medier. Det har handlet om at aflære gamle vaner for at kunne tillære mig nogle der er mere hensigtsmæssige og gør mig mere effektiv.
Som med alt andet i livet tager det tid, at blive dygtig til noget nyt. Du kan ikke blive god til sociale medier, hvis du kun bruger ti minutter på det et par gange om ugen i starten. Det kræver altså en større indsats. Du er nødt til kontinuerligt at opdatere dine filtre, nyhedskilder og netværk. Ellers sander det bare til. Men er du i stand til det, får du til gengæld en metode til autonom, livslang læring.
For mig har kontinuitet og vedholdenhed været helt afgørende sammen med, at jeg fik støtte undervejs af mennesker, som er førende på hver deres felt. Det har motiveret mig til at fortsætte, fordi jeg hele tiden oplevede at en ny verden åbnede sig for mig, som jeg var nødt til at lære mere om.
Hvad har du lært/ vil gøre anderledes en anden gang?
Der er ikke noget, som jeg ville gøre anderledes. Det, som jeg gjorde, var rigtig for mig. Det hjalp utrolig meget, at jeg fik god rådgivning undervejs, så jeg ikke bare skulle prøve mig frem.
Jeg skulle bare finde min egen vej. Selvfølgelig er der ting, som jeg gerne vil være bedre til, men det ser jeg mere som mulighed for fortsat at udvikle mig.
Hvilke resultater har processen ført med sig?
Det største resultat er, at jeg bliver inspireret og løbende udvikler min forretning og forretningsmodel. Da jeg fik i gang med programmet var jeg i en fase i mit liv, hvor det handlede om at få afklaret min egen karriere og tage nogle nye skridt i tilværelsen. Jeg brugte aktivt forløbet og de indsigter, jeg fik undervejs, til at sætte en ny retning for mit liv.
Jeg er i dag partner i en San Francisco/København–baseret konsulentvirksomhed, hvor vi hjælper europæiske virksomheder ind på det amerikanske marked. Jeg er også senior executive coach og sidder med i flere bestyrelser. Jeg er altså gået fra at have været topleder i en international koncern til at være entreprenør og selvstændig.
Brugen af sociale medier har været afgørende for, at jeg er lykkedes med den transformation i mit arbejdsliv. Det har sat mig i stand til at skabe nye forbindelser i flere brancher, som jeg ikke på forhånd kendte, og hjulpet mig til at accelerere min egen læringskurve på en måde, som ikke kunne lade sig gøre på mere traditionel vis.
Jeg er ikke en del af inderkredsen i toppen af dansk erhvervsliv, men jeg kan gøre det på en anden måde, for den nye generation er åben for andre ting. De bruger aktivt de sociale medier, og der kan jeg se, at jeg har et klart forspring frem for andre i min generation, som halter bagefter. Det giver mig nye forretningsmuligheder, som andre ikke kommer i nærheden af, og det forbinder mig med mennesker, som jeg aldrig ville have fået kontakt med tidligere. Særligt også i den yngre generation.
Du skal forstå, hvordan denne verden virker for at kunne navigere i den. Det giver mig en mulighed for konstant at lære, få nye ideer og skabe ny forretning – og det er min motivation for at deltage, dele og være aktivt tilstede på de sociale medier.
Hvad har det også ført med sig?
Der opstår hele tiden nye måder at tilegne sig informationer og viden på.
Jeg bruger eksempelvis et værktøj som www.conferize.com, der giver en struktureret oversigt over konferencer globalt, som du kan deltage i online. Du kan se talerne og interagere med både dem og de øvrige deltagere via Twitter – og det giver igen nye muligheder for at lære, blive forbundet og se nye vinkler og muligheder.
Normalt går du måske til konferencer sammen med nogen, som du kender i forvejen og taler kun med dem. Nu kan du være sammen med inspirerende folk fra hele verden, som du let kan nå via Twitter.
Hvis du har nogen thought leaders, som du følger, så kan du også se, hvor de holder oplæg, og om du har mulighed for at deltage. På den måde møder du også nye interessante mennesker, som du kan følge. Det giver dig en mulighed for at etablere kontakt til thought leaders, som du respekterer, følger og ”tror på” – også uden for Danmark.
Afsluttende tanker om at investere sin tid i sociale medier
Brugen af sociale medier skal doseres rigtigt, for den normale overbebyrdede manager har brug for en let løsning, der ikke kræver så meget tid – og det skal give mening. Hvis du arbejder i en åben organisation, så giver brugen af sociale medier dig også mulighed for at blive en katalysator for informationer, som andre i organisationen med fordel kan følge. Som leder kan man også bruge det aktivt til at invitere omverden indenfor, så læring ikke kun foregår ad den traditionelle vej. Det kan man fx gøre ved at følge en konference online i New York en fredag eftermiddag som afdeling eller ledergruppe og derefter bruge det som oplæg til en inspirerende diskussion efterfølgende.
Klassiske hierarkiske virksomheder er udfordret af sociale medier og netværk i en VUCA-verden, fordi de ikke forstår udviklingen og ikke giver medarbejderne tid og plads til social læring. De forstår ganske simpelt ikke betydningen af det. Mest fordi de ansvarlige ledere ikke selv er til stede på sociale medier, og derved kan gennemskue, hvordan de styrker læringen og innovationskraften i virksomheden. De er bange, fordi de ikke forstå det. Men jeg er overbevist om, at de fremover bliver nødt til at tage det alvorligt, for ellers bliver de overhalet indenom.
Vi lever i en dynamisk verden, hvor tingene sker lynhurtigt. Fremtidens medarbejdere vil inspireres. De er vant til at bruge sociale medier uden for arbejdspladsen og invitere verden indenfor. Hvis virksomheder ikke tager den udvikling alvorligt, vil medarbejderne simpelthen søge andre steder hen, hvor de har mulighed for at udfolde sig, lære og finde mening.
Det er derfor, at antallet af iværksættere eksploderer både i Danmark og på verdensplan. Fordi det er dér, hvor folk har lyst til at arbejde.
