fbpx

Undersøgelse afslører hemmeligheden bag arbejdsglæde

Annette Omøe

Idé-generator og ejer, HR Caseforum

I HR Caseforum deler vi viden, værktøjer og vores bedste HR-metoder, så vi kan hjælpe hinanden til at lykkes bedre – uden at skulle opfinde dybe tallerkner.

Ny undersøgelse kortlægger ingredienserne i arbejdsglæde

Vi taler meget om medarbejderengagement og arbejdsglæde, men hvad består det egentlig af – og hvordan kan vi bedst påvirke det?

I Danmark har vi en engagementsscore på 31,6%.
Og det er faktisk helt i særklasse.

Ift. Gallups seneste engagementsundersøgelse fra 2013, er det kun 13%, der, globalt set, er engageret i deres arbejde.

Så arbejdsglæden i Danmark ligger internationalt set i top, men bagsiden af medaljen er, at 2/3 af vores medarbejdere IKKE trives og udnytter deres fulde potentiale.

Så hvad har betydning for dine medarbejderes trivsel?

Institut for Lykkeforskning har undersøgt sagen, og det viser sig – måske ikke uventet – at MENING påvirker danskernes arbejdsglæde med hele 42%.

Kilde: GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015, Krifa og Institut for Lykkeforskning

Medregner du LEDELSE (20%) og MEDBESTEMMELSE (13%) giver det dig 75%’s mulighed for at påvirke dine medarbejderes arbejdslyst.

Så med den rette fokus på både uddannelse og rammerne for at bedrive god ledelse, ligger det bestemt indenfor rækkevidde at få endnu mere motiverede og engagerede medarbejdere – med endnu bedre resultater til følge.

Klik på linket og læs hele undersøgelsen: GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015, Krifa og Institut for Lykkeforskning